• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

baret

Oprindelige forfattere JOC og Tonn Seneste forfatter Redaktionen

Portræt af den danske forfatter Ditte Cederstand (1915-1984) iført baret. Foto fra 1960'erne.

Portræt af den danske forfatter Ditte Cederstand (1915-1984) iført baret. Foto fra 1960'erne.

baret, flad, blød hue af stof eller strik med stramtsiddende kant. Baretten var i 1500-t. en del af modedragten for både mænd og kvinder og kunne bæres oven på en stramtsiddende hue. Renæssancens baret var i uldent klæde eller fløjl og udsmykket med fx broderi, fjer og juveler. Baretten kom igen på mode blandt kunstnere i begyndelsen af 1800-t., men var ellers daglig hovedbeklædning for bl.a. europæiske bjergbønder i fx Alperne, Pyrenæerne og Skotland. Herfra vendte baretten tilbage til modedragten i 1920'erne som alpehue, baskerhue og tam-o-shanter. Disse baretformer er i dag rundstrikkede, filtede med en lille strop midt i pulden og kan desuden have læderkantning. Efter inspiration fra de franske alpejægere blev baretten efter 1. Verdenskrig optaget i mange landes militæruniformer. Over hele verden kendes FN-soldaterne på den lyseblå baret.

Ordet baret kommer af fransk barrette, af middellatin barretum, birretum 'hue', diminutiv af latin birrus 'kappe med hætte'.

I Danmark indførtes baretten i pansertropperne i 1958, senere i hele hæren samt i hjemmeværnet. Farverne følger til dels den internationale norm: sort for kampenheder, mellemgrøn for støtteenheder og hærhjemmeværn, bordeauxrød for Jægerkorpset, højrød for militærpolitiet, dueblå for Hærens Flyvetjeneste og mørkeblå for marinehjemmeværn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ole Christensen, Anette Tonn-Petersen: baret i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44105