Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

permanent

Oprindelige forfattere KOE og Tonn Seneste forfatter Redaktionen

permanent, (af per- og afledn. af lat. manere 'forblive'), behandling af hovedhår, som gør de oprullede krøller holdbare i ugevis, "permanente". Varmpermanent blev opfundet i begyndelsen af 1900-t. af den tyske frisør Karl L. Nessler (1872-1951), der på spoler oprullede langt, fugtet hår fra hårrødderne og via tilkobling af spolerne til et elektrisk apparat varmetørrede håret. Fra 1920'erne rullede man det kortklippede hår op fra spidserne, hvilket gav blødere, mere naturlige krøller. Under påvirkning af varme og fugt sker en hydrolytisk spaltning af visse kemiske tværbindinger, de såkaldte cystin- eller disulfidbindinger. Det er de bindinger, der betinger den stive, tredimensionale molekylstruktur af hårets proteiner (keratin) og dermed hårets mekaniske egenskaber. Når bindingerne spaltes, bliver håret formbart, men ved efterfølgende tørring genvinder det sin formfasthed, idet der gendannes kemiske tværbindinger.

Koldpermanent blev opfundet i USA i 1940'erne. Det er en kemisk behandling, hvor cystinbindingerne spaltes under påvirkning af et reduktionsmiddel, permanentvæsken (salte af thioglykolsyre i ammoniakalsk opløsning e.l.). Efter formning af håret gendannes cystinbindingerne ved behandling med et oxidationsmiddel, fikservæsken (fx hydrogenperoxid, brintoverilte). Se også hår- og skægmode og hårpleje.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Østergaard, Anette Tonn-Petersen: permanent i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140832