Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

paryk

Oprindelig forfatter Tonn Seneste forfatter Redaktionen

paryk, (af fr. perruque, af usikker opr.), kunstigt hovedhår, der kan tages af og på som en beklædningsgenstand. Parykker fremstilles, ved at man på en hue eller et net knytter menneske- eller dyrehår, i 1900-t. ligeledes nylonhår. Parykker kan være erstatning for hår tabt fx ved sygdom, men har også gennem tiden været symbol på værdighed (fx i engelske retssale) eller religiøst tilhørsforhold (fx ortodokse jødiske kvinder). Først og fremmest er parykken dog et modefænomen.

I oldtidens Egypten afragede man håret og bar uldne parykker, og i det klassiske Rom bar kvinderne hårparykker i mange farver, især blonde og røde. Fra midten af 1600-t. til slutningen af 1700-t. blev parykker udbredt mode blandt Europas øverste stænder. Først erstattede mændene deres lange hår med store allongeparykker, ofte pudrede med mel, siden bar også kvinderne parykker. Med Den Franske Revolution forsvandt det kunstige hår efterhånden fra modebilledet, men i 1960'erne og 1970'erne fik det en renæssance blandt musikere og entertainere og bredte sig til den modebevidste ungdom af begge køn. Se også hår- og skægmode.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anette Tonn-Petersen: paryk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139192