Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sari

Oprindelig forfatter KaJo Seneste forfatter Redaktionen

sari, (af hindi sāṛī, af sanskrit śāṭī 'af guld'), draperet, usyet dragt, båret af indiske kvinder. Den består af et ca. 1 m bredt og 5-6 m langt stykke stof af bomuld eller silke, der først vikles omkring kroppen som et skørt, derefter skråt op foran brystet og over venstre skulder. Endestykket, ofte med en bred ornamenteret bort, hænger frit ned over ryggen. Sariens farver, materialer og udsmykning fortæller om kvindens status; den bæres i dag over en kort bluse og underskørt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Katia Johansen: sari i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155699