Faktaboks

Will Eisner
Født
6. marts 1917
Død
3. januar 2005

Will Eisner. Eisners originale og sprudlende grafiske stil er især tydelig i historierne om politiagenten The Spirit; bogstaver, bygninger og mennesker smelter sammen og skaber seriens karakteristiske og fascinerende storbystemning.

.

Will Eisner har ofte gæstet Danmark og er her fotograferet under et besøg i 1991, hvor han holdt foredrag om grafisk fortællekunst. I 1996 udstillede han på Corner, Charlottenborg, og udsmykkede i den forbindelse en gavl på hjørnet af Torvegade og Christianshavns Voldgade i København med et motiv fra serien The Spirit.

.

Will Eisner, 6.3.1917-3.1.2005, amerikansk serietegner. Will Eisners grafiske sans og gennemarbejdede fortælleteknik gjorde ham til en af mediets førende kunstnere.

Eisner debuterede i 1936, men det var med serien om The Spirit, der begyndte i 1940, at grundlaget for hans berømmelse blev lagt. Seriens historier indeholder lige dele action, krimigåder og ironi og er fortalt med en kombination af grafiske eksperimenter og økonomisk fortællestil. Serien stoppede i 1952.

Will Eisner har desuden skabt en række enkeltstående album af episk karakter ofte med selvbiografisk indhold fra opvæksten i New Yorks slum. I bogen Den grafiske fortælleform kortlægger Eisner tegneseriens udtryksmidler med egne eksempler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig