Faktaboks

René Goscinny
Født
1926
Død
1977

René Goscinny gengivet i Asterix' lille skikkelse i en karikatur tegnet af makkeren Albert Uderzo, der selv optræder med Obelix' livvidde og bautasten. Vis comica ('komisk kraft') er et citat, der ved fejllæsning er blevet tillagt Cæsar.

.

René Goscinny. Asterix.

.

René Goscinny, 1926-1977, fransk tegneserieforfatter. René Goscinny var født i Argentina og begyndte sin karriere i USA, hvor han mødte Uderzo, med hvem han senere lavede Asterix og Umpa-Pa.

René Goscinny var uhyre produktiv og arbejdede hele sit liv med mange tegnere på vidt forskellige serier; ud over to af verdens nok mest populære tegneserier, Asterix og Lucky Luke, kan bl.a. nævnes Iznogood og Jerry Spring. Desuden var Goscinny medstifter og redaktør af det franske tegneseriemagasin Pilote.

At René Goscinny på mange måder var drivkraften og den virkelige idémand bag de mange serier, kan ses af det kvalitetsmæssige dyk, både Asterix og Lucky Luke foretog efter hans død.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig