• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

PIB

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter Redaktionen

PIB, Presse-Illustrations-Bureau, indtil beg. af 1900-t. undertiden Pressens-Illustrations-Bureau, dansk firma, der distribuerer underholdningsmateriale til pressen. PIB blev grundlagt i Hjørring i 1899 af Hjalmar Carlsen (1875-1951). De første år solgtes især klichéer med føljetoner og pressefotos til den danske presse, men siden 1. Verdenskrigs begyndelse er tegneserier blevet den vigtigste vare, og kundegrundlaget er i dag, hvor hovedkontoret ligger i København, aviser og blade over hele verden. Blandt de mange distribuerede tegneserier er/var Ferd'nand, Rasmus Klump, Tintin, Radiserne, Livets gang i Lidenlund, Poeten og Lillemor og Steen og Stoffer. Desuden distribueres bl.a. krydsordsopgaver og Piet Heins Gruk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen: PIB i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141708