Hergé, belgisk tegneseriekunstner, der i 1929 skabte Europas mest kendte og elskede seriefigur, Tintin.
Hergé begyndte sin karriere i en ung alder og arbejdede bl.a. som illustrator for børnesektionen af det katolske dagblad Le Vingtième Siècle. Det var til denne sektion, Tintin blev skabt, i begyndelsen som en primitiv og ret tendentiøs serie, men allerede i 1930'erne en serie i rivende udvikling og snart et af mediets mest overrumplende eksempler på klarhed, detaljerigdom, humor og spænding. Hergés streg dannede en skole som af den hollandske tegneseriekunstner Joost Swarte (f. 1947) i 1977 blev navngivet ligne claire ('den rene streg'). Dens kombination af karikeret enkelhed, naturalisme og realistiske baggrundsdetaljer har ikke blot påvirket tegneseriekunstnere i Europa, men også design og arkitektur. Omvendt har Hergés klare linje inspirationslinjer til den schweiziske maler og tegner Rodolphe Töpffer (1799 – 1846) samt til modernistisk kunst, bl.a. den schweizisk fødte arkitekt og designer Le Corbusier (1887-1965) og den hollandske maler Piet Mondrian (1872-1944).
Hergé tegnede også andre serier, bl.a. børneserierne Jo, Jette et Jacko (fra 1936, Mads, Mette og Sjoko) og Quick et Flupke (fra 1930, Lars og Lue), men ingen af dem fik større betydning. Efter Hergés død udkom skitserne til albummet Tintin et l'Alph-Art (1985, Tintin og Alfabetkunsten), stik imod hans ønske, og hans enke har siden stået for en effektiv kommerciel udnyttelse af hans tegninger på alt fra tekopper til silkeslips, hvor deres unikke kvaliteter trodser alle tilløb til udvanding.
I Danmark skabtes fornyet interesse for Hergé i 2004 med instruktøren Anders Østergaards (f. 1965) dokumentarfilm Tintin et moi. Filmen er et portræt af Hergé, baseret på et interview, som den franske student Numa Sadoul (f. 1947) foretog i 1971. I Interviewet med Sadoul kommenterer Hergé på sammenhængen mellem samtidens konflikter, eget liv og temaerne i Tintin. Hergé lagde ikke skjul på at hans værker også afspejlede hans eget liv. Psykoanalytisk inspirerede forskere, bl.a. den græsk-franske romanforfatter og essayist Jean-Marie Apostolidès (f. 1943) har da også beskrevet, hvordan figurerne kaptajn Haddock og Tintin kan læses i et Freudiansk perspektiv, som Hergés forsøg på at bearbejde dæmoner og neuroser i eget liv. Østergaards dokumentarfilm anvender filmoptagelserne af Hergé som en ”sketch-line” animation, og kunstneren selv optræder nærmest som en tegneseriefigur. Man drages ind i Herges billedunivers og får samtidigt indblik i, hvordan Hergés karakterer bliver til.
Læs mere om tegneserier.
Kilde:
David Pinho Barros: (2022): The Clear Line in Comics and Cinema – A Transmedial Approach, Leuven University Press.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.