Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tarzan

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter Redaktionen

Tarzan, romanfigur skabt af den amerikanske forfatter Edgar Rice Burroughs; optrådte første gang i romanform i Tarzan of the Apes (1914, da. Tarzan. Abernes Konge, 1919).

Tarzanhistorier har inspireret mange til kopier og fortolkninger, og allerede i 1918 kom fx den første af en lang række film med Tarzanfiguren, nok bedst kendt i Johnny Weissmullers skikkelse.

Den første Tarzantegneserie kom i 1929 med de bedste fortolkninger af Harold R. Foster og Burne Hogarth.

Annonce

Historierne om lord Greystokes søn, som adopteres af en menneskeabehun og vokser op i den afrikanske jungle, er fundamentalt spændende med mange dramatiske hændelser, og sammenstødet mellem natur og kultur udnyttes ofte til betragtninger over menneskets natur: Skabt til at hæve sig over de vilde dyr, som det alligevel selv er et af.

Se også tegneserier.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen: Tarzan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170011