• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Garfield

Oprindelige forfattere JøMadog OleKn Seneste forfatter Redaktionen

Garfield. Jim Davis på besøg i København, 1998.

Garfield. Jim Davis på besøg i København, 1998.

Garfield, amerikansk avistegneserie skabt i 1978 af Jim Davis. Garfield er en stor, uforskammet og lasagneædende hankat, der plager livet af sin ejer, ungkarlen Harold, og den meget dumme, savlende hund Futte.

Kattens morsomme uforskammetheder og Davis' fine, simple streg gjorde, at serien meget hurtigt slog igennem og på et tidspunkt var verdens mest populære stribe.

Dette affødte alt fra tv-tegnefilm, T-shirts og kaffekrus til små tøjdyr med sugekopper til at sætte på bilruder. I 1990'erne har det vist sig, at standard og popularitet ikke kunne opretholdes.

Annonce

Alligevel er det foreløbig blevet til to biograffilm, hvor skuespillere af kød og blod spiller sammen med den computeranimerede, røde hankat, Garfield (the movie) fra 2004 og Garfield 2 fra 2006, hvori Bill Murray giver katten stemme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen, Ole Knudsen: Garfield i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82261