Fantomet. Den maskerede forbryderbekæmper har netop hørt over jungletrommerne, at en opdagelsesrejsende og hans datter er blevet taget til fange af rebfolket, en kannibalstamme. Straks forlader han Dødningegrotten for på hesten Hero at ride til undsætning. Tilbage bliver hunden Devil og vennen Guran. Tegningen stammer fra en historie fra 1951.

.

Fantomet er en amerikansk tegneserie skabt af Lee Falk i 1936, først tegnet af Ray Moore (1905-1984), siden af bl.a. Wilson McCoy (1902-1961) og Sy Barry (f. 1928).

Faktaboks

Også kendt som

engelsk originaltitel, The Phantom

Den oprindelige Fantomet var en sømand, der i 1500-tallet led skibbrud ud for Afrikas kyst. Iført halvmaske og tætsiddende trikot begyndte han at optræde som de svages beskytter. Når Fantomet dør, overtager næste generation rollen, hvorfor de indfødte kalder ham "Ånden, der vandrer".

Fantomet dannede skole inden for superhelteserier, og figuren har overlevet adskillige tegneres stil gennem tiden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig