Faktaboks

Sarah Kane
Født
1971
Død
1999

Sarah Kane var en britisk dramatiker. Hendes første barske drama om vold og kærlighed, Blasted (1997, opført på CaféTeatret i 2001), gav anledning til heftig debat og fremkaldte karakteriseringer som depraveret dekadence og pine ved livet.

I 1998 gæstespillede hun på Kaleidoskop i København i sit eget stykke Crave, og Det Kgl. Teater opførte i 2000 hendes Renset.

I 1999 begik Kane selvmord på en psykiatrisk institution. Hendes sidste drama, 4.48 Psychosis, hentede inspiration i Goethes Den unge Werthers lidelser. Stykket blev posthumt opført i mange lande, bl.a. på Edison i 2002, og bekræftede hendes placering blandt de førende unge, desillusionerede britiske dramatikere i 1990'erne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig