Faktaboks

Mark Ravenhill
Født
1966

Mark Ravenhill er en britisk dramatiker, der er født i Skotland. Efter et par tilløb brød han internationalt igennem med Shopping and Fucking (1996), et chokerende, besk portræt af et fin-de-siècle London præget af thatcherismens værdier. Stykket er fuldt af voldelighed, men rummer også en vis humor.

I Danmark introduceredes han med sit næste stykke, Faust, der med titlen Faust er død opførtes af Teater Mungo Park i 1997. Siden er gennembrudsstykket spillet i 1998 på CaféTeatret, som i 2000 også opførte Knivskarpe polaroider. Aarhus Teater opførte i 2001 Sleeping around.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig