Faktaboks

Georges Brassens
Født
1921
Død
1981

Georges Brassens, 1921-1981, fransk komponist, digter og sanger. Georges Brassens fik sit gennembrud i 1952 på Patachous kabaret på Montmartre, der snart banede vejen for et engagement på Olympia. Et højdepunkt i Brassens' karriere var hans medvirken i René Clair-filmen Porte des Lilas (1957, I en udkant af Paris), hvortil han også skrev musikken.

Georges Brassens var en fremtrædende skikkelse i fransk visekunst. I sine tekster forsvarede han samfundets svage og vendte sig mod skinmoral og magtmisbrug. Blandt hans kendteste viser kan nævnes Chanson pour l'Auvergnat og Au bois de mon coeur.

I 1967 modtog Georges Brassens Det Franske Akademis Grand Prix de Poésie .

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig