Théâtre national de l'Odéon, Théâtre national de l'Odéon, teater i Paris. Teatret blev opført 1783 som scene under Comédie-Française, som det i perioder har været underlagt.

Førsteopførelsen af Beaumarchais' skuespil Figaros Bryllup fandt sted her 1784. I 1960'erne præsenterede teatret under Jean-Louis Barraults ledelse som uafhængig scene en dristig linje med værker af fx Jean Genet.

Fra 1983 har det status som Théâtre de l'Europe, 1983-90 ledet af Giorgio Strehler, og er centrum for et netværk af fremragende europæiske scener.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig