Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Théâtre du Soleil

Oprindelig forfatter BL-M Seneste forfatter Redaktionen

Théâtre du Soleil, teatergruppe stiftet 1964 af Ariane Mnouchkine, siden 1970 sammen med andre teatre med hjemsted i en nedlagt ammunitionsfabrik, La Cartoucherie, i Vincennes uden for Paris.

Under Ariane Mnouchkines ledelse har teatret spillet opsøgende teater med Arnold WeskersThe Kitchen på strejkeramte fabrikker (1968) og totalteater om Den Franske Revolution 1789 (1970) og 1793 (1973).

Med tydelig japansk og indisk teaterinspiration opførte gruppen tre skuespil af William Shakespeare: Richard II (1981), As You Like It (1982) og Henry IV 1. del (1984).

Annonce

Inspiration fra ikke-europæiske kulturer og teaterformer prægede også Aischylos' Orestien (1991) og senere produktioner.

Teatret arbejder i lange indstuderingsforløb med intensiv træning og improvisationsteknik. Der lægges især vægt på skuespillernes fremstilling og kostumer og kun lidt på dekoration.

Forestillingernes grundholdning er kritisk analyse af samtiden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Théâtre du Soleil i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171440