Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Schauspielhaus Berlin

Oprindelig forfatter keuner Seneste forfatter FiSoe

Schinkels Schauspielhaus på Gendarmenmarkt blev opført 1818-1821 som erstatning for Langhans' Nationaltheater,  der var brændt i 1817. Schinkels Schauspielhaus udbrændte under 2. Verdenskrig og først i 1984 genåbnede huset, nu som Konzerthaus Berlin. Foto 1999.

Schinkels Schauspielhaus på Gendarmenmarkt blev opført 1818-1821 som erstatning for Langhans' Nationaltheater, der var brændt i 1817. Schinkels Schauspielhaus udbrændte under 2. Verdenskrig og først i 1984 genåbnede huset, nu som Konzerthaus Berlin. Foto 1999.

Schauspielhaus Berlin, teater på Gendarmenmarkt i Berlin, opført efter planer af Karl Friedrich Schinkel 1818-21 over Carl Gotthard Langhans Nationaltheater, der var udbrændt i 1817.

Karl Friedrich Schinkels hus, der regnes for et af den romantiske nyklassicismes hovedværker fremtræder med græsk tempelfront og en streng funktionspræget bygningskrop. Teatret blev åbnet som kongeligt preussisk skuespilhus i 1821 og tjente desuden som koncertsal og operascene. I åbningsåret uropførte Carl Maria von Weber sin romantiske opera Der Freischütz

Skuespilhusets skæbne afspejler Tysklands og Berlins turbulente historie. Efter konge- og kejsertiden tiltrådte instruktøren Leopold Jessner som leder og sørgede allerede med sin første iscenesættelse i 1919, Friedrich Schillers Wilhelm Tell, for en overophedet debat. Jessner var socialdemokrat og en af de få erklærede tilhængere af Weimarrepublikken blandt datidens fremtrædende teaterfolk. Som jøde blev han jævnligt gjort til genstand for antisemitisk propaganda, bl.a. da han i 1926 lod Fritz Kortner spille Hamlet.

Alligevel kunne Jessner ved siden af Max Reinhardt og Erwin Piscator hævde sig som 1920'ernes betydeligste teaterleder i Berlin. Umiddelbart efter nazisternes magtovertagelse blev teatret ledet af en linjetro troika, der bl.a. omfattede den nazistiske dramatiker Hanns Johst (1890-1978), hvis propagandastykke Schlageter havde premiere på Hitlers fødselsdag, den 20. april 1933, med den tidligere Jessner-skuespiller Albert Bassermann og den senere fru Göring, Emmy Sonnemann (1893-1973), på rollelisten.

Annonce

Hermann Göring, der som preussisk ministerpræsident havde kommandoen over de tidligere kongelige scener i Berlin (inkl. Staatsoper på Unter den Linden), var utilfreds med den partikonforme linje, og for at højne niveauet overtalte han allerede i 1934 den mere neutrale Gustaf Gründgens til at overtage ledelsen. Gründgens slog ind på et overvejende klassikerorienteret repertoire, bl.a. opførte han Johann Wolfgang von Goethes Faust med sig selv i glansrollen som Mefisto. I olympiadeåret 1936 spillede han en omdiskuteret Hamlet med Marianne Koppenhöfer (1901-48) som dronning Gertrud ligesom i 1926 hos Jessner. Opsætningen blev i 1938 omplantet til slotsgården på Kronborg, hvor Göring kom og overværede en forestilling. Under bombekrigen mod Berlin blev bygningen lagt i ruiner.

DDR-styret havde ikke umiddelbart brug for Staatstheater, men i 1980'erne erkendte man manglen på en østberlinsk koncertsal, der kunne konkurrere med den vestberlinske Philharmonie. Til det formål genopbyggede og rekonstruerede man Schinkels bygning, som i dag hedder Konzerthaus Berlin. Her dirigerede Leonard Bernstein fire måneder efter Murens fald, juledag 1989, ved en festkoncert Ludwig van Beethovens 9. symfoni med musikere og sangere fra Øst- og Vesttyskland, USA, England, Frankrig og Sovjetunionen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Christian Nørregaard: Schauspielhaus Berlin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=241236