Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Comédie-Française

Oprindelig forfatter SveC Seneste forfatter sthornval

Comédie-Française. Striden om, hvem der skulle bære teatrets krone, stod i 1802 mellem den 25-årige mademoiselle Duchesnois (tv., støttet af en tilskuer) og den 15-årige mademoiselle George (th., albuet frem af den hidtidige teaterdronning mademoiselle Raucourt). Dobbelthermen i midten er pressen med spids tossehat: Jeg skaber og tilintetgør berømmelse. Samtidig karikatur.

Comédie-Française. Striden om, hvem der skulle bære teatrets krone, stod i 1802 mellem den 25-årige mademoiselle Duchesnois (tv., støttet af en tilskuer) og den 15-årige mademoiselle George (th., albuet frem af den hidtidige teaterdronning mademoiselle Raucourt). Dobbelthermen i midten er pressen med spids tossehat: Jeg skaber og tilintetgør berømmelse. Samtidig karikatur.

Comédie-Française, det franske nationalteater, oprettet af Ludvig 14. i Paris i 1680 som Théâtre-Français. Det skete ved en sammenlægning af trupperne ved Hôtel de Bourgogne og Théâtre Guénégaud; sidstnævnte var fremkommet ved en fusion af Molières trup og Théâtre Marais i 1673.

I 1689 skiftede teatret bopæl til det gamle boldhus L'Étoile i Rue des-Fossés-Saint-Germain-des-Prés, nu Rue de l'Ancienne Comédie. I 1770'erne spillede man i en sal i Tuilerierne for i 1783 at flytte til et nyt teater, hvor Théâtre Odéon nu ligger.

Tilhængere af revolutionen, anført af skuespilleren Talma, forlod i 1791 truppen og slog sig ned i det nybyggede Théâtre de la République ved Palais Royal, mens det gamle teater blev omdøbt til Théâtre de la Nation. I 1799 forenedes de to atter i teatret ved Palais Royal, hvor der stadig spilles.

Annonce

Ved Napoleons Moskvadekret fra 1812 blev den organisering af skuespillerne fastlagt, der stort set stadig fungerer. Det drejer sig om en form for medejerskab, société, hvor hver sociétaire modtager en andel af indtægterne. Denne enestående ordning har med sin skuespillerdominans sikkert været en medvirkende årsag til den konservatisme, der længe prægede spillestilen.

En fornyelse blev dog søgt gennemført ved bl.a. at indbyde instruktører fra Kartellet (Charles Dullin, Louis Jouvet, Gaston Baty) og senere Dario Fo, der i 1990 blev inviteret til at iscenesætte Molière. En række betydelige skuespillere har virket ved teatret som fx Michel Baron, Sarah Bernhardt og Jean-Louis Barrault.

Comédie-Française har først og fremmest opført de franske klassikere, Molière, Thomas Corneille og Jean Racine, men i løbet af 1900-t. også nyklassikere som Paul Claudel og Henry de Montherlant og udlændinge som T.S. Eliot og Bertolt Brecht.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Christiansen: Comédie-Française i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58251