teateruddannelse

Teateruddannelse, uddannelse til alle funktioner inden for teatret: instruktør, scenograf, skuespiller, tekniker mfl. Uddannelserne har traditionelt haft karakter af mesterlære; skuespilleren lærte ved samspillet med ældre kolleger, instruktøren begyndte som assistent osv. Denne praksis fortsatte til langt op i 1900-t. på mange teatre, bl.a. Dagmarteatret, Folketeatret, Casino og Det Ny Teater.

Fra 1886 blev det med oprettelsen af Det Kgl. Teaters elevskole muligt at tage en egentlig skuespilleruddannelse i Danmark. I 1949 oprettede en række københavnske teatre, der indtil da hver især havde haft egen mesteruddannelse, desuden Teaterdirektørernes Elevskole, ligesom Aalborg Teater havde sin egen elevuddannelse. Alle tre skoler lukkede i 1968, da Statens Teaterskole blev etableret i København, hvor uddannelser til instruktør, scenograf, tekniker og moderne danser efterhånden blev samlet. En scenografuddannelse findes i dag tillige på Danmarks Designskole. Skuespillerskoler eksisterer desuden ved Aarhus Teater siden 1949 og Odense Teater siden 1941 samt i form af flere private skuespillerskoler, oftest med udgangspunkt i en særlig spillestil, fx Stanislavskij, mens en forsøgsuddannelse for dramatikere siden 1993 er tilknyttet Aarhus Teater. En teateruddannelse, der lægger vægten på det fysiske teaterudtryk, har siden 1985 eksisteret som School of Stage Arts på Teatret Cantabile 2 i Vordingborg. På mere teoretisk grundlag undervises der i teater ved universiteterne i København og Århus; dramaturger udgår ofte herfra. I Nordamerika og også i fx Finland er de egentlige kunstneriske uddannelser traditionelt placeret i universitetssammenhæng. I ikke-vestlige kulturer er mesterlæren ofte den herskende metode.