En dramatiker er forfatter af dramaer. Dramatikere har gennem tiderne i varieret omfang været involveret i iscenesættelsen og opførelsen af egne værker; det forekom i antikken eller hos Shakespeare, der også var skuespiller, og Molière, der både iscenesatte og spillede.

Tendensen er siden gået mod, at dramatikeren er en forfatter, der leverer en tekst, som instruktøren fortolker. Dog er det i sidste fjerdedel af 1900-tallet blevet mere almindeligt, at dramatikeren involveres i forestillingens udvikling og opsætning. Dramatikere skriver gennemgående primært for scenen og ikke i så høj grad med udgivelse for øje. Henrik Ibsens uhyre gennemarbejdede regianvisninger gør hans dramaer til trykte mise-en-scèner, men nærmer dem også til læselitteratur.

Det dramatiske håndværk er traditionelt blevet lært gennem praksis. I USA har playwriting imidlertid siden 1900-tallet haft status som universitetsfag. I 1992 oprettedes ved Aarhus Teater en forsøgsuddannelse for dramatikere, der siden 2001 er en permanent treårig uddannelse.

Ud over scenedramatik indgår nu også fx billedmedier som film og tv i dramatikerens arbejdsområde; man taler her ofte om manuskriptforfattere. Op gennem 1800-tallet slog det igennem i en række lande, at dramatikeren bl.a. aflønnedes med en procentsats af billetindtægten. Efter fransk forbillede stiftedes i 1906 Danske Dramatikeres Forbund som en blanding af agentur og fagorganisation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig