• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Statens Teaterskole

Oprindelige forfattere HLyd og Rask Seneste forfatter Redaktionen

Statens Teaterskole, Statens Scenekunstskole, uddannelsesinstitution i København, åbnet 1968; samtidig lukkede skolerne ved Det Kongelige Teater, privatteatrene og Aalborg Teater.

Den oprindelige treårige, senere fireårige uddannelse omfattede fra begyndelsen kun skuespillere. 1971 udbyggedes med en instruktørlinje og 1992 med uddannelser for hhv. scenografer og teaterteknikere. 1997 flyttede skolen til en større, nyindrettet bygning på Holmen i København med bl.a. en teknisk fuldt moderne scene og sal. Odsherred Teaterskole, som varetager efteruddannelsen på teaterområdet (primært børneteater), og Skolen for Moderne Dans (tidligere DanseProjektet) blev 1998 afdelinger under Statens Teatercenter.

I 2002 kom en særlig etårig dansepædagogisk efteruddannelse til.

I 2015 samledes alle de danske statslige og statsligt støttede scenekunstuddannelsesinstitutioner på videregående niveau under navnet Den Danske Scenekunstskole. Det drejede sig om skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater, skuespillerskolen i Odense, dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Det Danske Musicalakademi i Fredericia, Odsherred Teaterskole og Statens Scenekunstskole.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding, Elin Rask: Statens Teaterskole i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164261