Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Kistrup

Oprindelige forfattere BL-M og TBred Seneste forfatter Redaktionen

Jens Kistrup, 30.11.1925-8.1.2003, dansk litteratur- og teaterkritiker.

Jens Kistrup blev 1949 magister i litteratur; fra 1946-92 var han anmelder ved Berlingske Tidende, og derefter på Weekendavisen frem til sin død. Han har desuden haft redaktionelle opgaver på tidsskrifterne Perspektiv (1957-63) og Harlekin (1965-66).

Med en effektfuld blanding af nølende indlevelse og ironisk distance fulgte han kritisk først filmen, siden litteraturen og længst og med størst autoritet dansk teater.

Annonce

Ud over teateranmeldelser skrev han klummer om dagliglivets store og små problemer. Et udvalg af hans betragtninger over teatret findes i Kistrups teater (1985) og i Teatrets omrids (2000).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller, Thomas Bredsdorff: Jens Kistrup i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106688