Frederik Schyberg var en dansk litteratur- og teaterkritiker.
Som søn af skuespilleren Robert Schyberg (1872-1946) var han tæt på teatret. Han forsvarede i 1933 sin doktordisputats, Walt Whitman, men var allerede i 1929 begyndt at anmelde for Dagens Nyheder. Fra 1934 skrev han for Berlingske Tidende og fra 1937 til sin død for Politiken.
Schyberg mente, at "Teaterkritikken skal fremme sin Tids Repertoire", og satte som toneangivende kritiker sit præg på udviklingen ved at gå i brechen for fx Kaj Munk, Kjeld Abell, Soya og blandt udlændingene især Eugene O'Neill, hvorimod Bertolt Brechts distancerede form lå ham fjernt.
Hans omfattende, indsigtsfulde og stilistisk elegante anmeldelser var nyskabende, og nogle udkom bl.a. i Teatret i Krig (1949). Hans litteraturvidenskabelige produktion omhandler bl.a. moderne amerikansk litteratur, og teaterbøgerne omfatter emner som skuespilkunst og grundværket Dansk Teaterkritik indtil 1914 (1937).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.