Surrealisme - teater, Begrebet surrealisme overtog André Breton fra Guillaume Apollinaire, der i 1917 kaldte sin groteske farce Les Mamelles de Tirésias (Tiresias' bryster) for "un drame surréaliste". Overgangen mellem dadaismen og surrealismen er flydende, og mange af Bretons, Desnos' og Aragons små dramatiske skitser, som de efter bruddet med dadaisterne udgav i tidsskrifter, er svære at skelne fra deres tidligere forbundsfællers happenings.
Ny var dog interessen for Freud, der gav surrealismen et pseudovidenskabeligt præg. Breton foragtede teatret som kommerciel organisation, hvilket førte til en konflikt med Antonin Artaud, som ellers kunne have givet surrealisterne en permanent scene.
Artauds og Roger Vitracs Théâtre Alfred Jarry eksisterede kun et par år (1927-29); til teatrets vigtigste produktioner hørte Vitracs Les Mystères de l'amour (kærlighedsmysterier) og Victor, ou les enfants au pouvoir (Victor, eller børnene til magten). Artauds senere teaterteoretiske skrifter bærer præg af hans basis i surrealismen. Desuden ydede Jean Cocteau nogle af de væsentligste bidrag til surrealistisk ballet, teater og film.
Læs mere om surrealismen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.