• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

musical

Oprindelige forfattere Eig og PaSL Seneste forfatter HaAn

/@api/deki/files/20438/=ud_a_250766.mp3?revision=2

Musical. Det Ny Teaters plakat for opsætningen af West Side Story i 1998, baseret på filmplakaten fra 1961. Forestillingen er en moderne version af Shakespeares Romeo og Julie, og på plakaten er den berømte balkon erstattet af New Yorks karakteristiske brandtrapper.

Musical. Det Ny Teaters plakat for opsætningen af West Side Story i 1998, baseret på filmplakaten fra 1961. Forestillingen er en moderne version af Shakespeares Romeo og Julie, og på plakaten er den berømte balkon erstattet af New Yorks karakteristiske brandtrapper.

musical, oprindelig en amerikansk teaterform, hvor talt dialog veksler med sang, dans og optrin. Genren udvikledes på Broadway i New York i begyndelsen af 1900-t. med rødder i europæisk operette, britisk music-hall og amerikansk underholdning.

Musicals lever i spændingsfeltet mellem film og teater. Mange musicals findes i såvel teater- som filmversioner, oftest med teaterversionen som den første. I visse tilfælde er en teatermusical baseret på en film, der ikke selv er en musical (fx La Cage aux folles).

Ordet musical kommer af engelsk musical comedy eller musical play.

Som den første egentlige musical regnes Jerome Kerns og Oscar Hammerstein II'sShow Boatfra 1927. Her cementeredes formen med en forestilling i to akter, hvor sange og optrin var direkte integreret i det dramatiske forløb og med musik inspireret af især jazz og ragtime. George Gershwins og Cole Porters værker med deres raffinerede og dog iørefaldende musik var væsentlige for genrens udvikling.

Annonce

Musicalen tegnedes i sin første store periode 1940-60 især af Hammerstein II og Richard Rodgers. Med deres Oklahoma! (1943), hvor dansen første gang brugtes som medfortællende element, samt bl.a. South Pacific (1949) og The Sound of Music (1959) etableredes genren som specifikt amerikansk, båret af et optimistisk livssyn. Forestillingerne byggedes på enkle, romantiske plot, hvor tilsyneladende uforenelige personligheder fra hver sit kulturelle og sociale miljø langsomt nærmer sig hinanden for i finalen at fuldbyrde en lykkelig slutning.

Irving Berlin fotograferet i maj 1943. Den russisk fødte komponist blev ophavsmand til et betydeligt antal populære melodier og musicals, ligesom han skrev musikken til mange Hollywood-film.

Irving Berlin fotograferet i maj 1943. Den russisk fødte komponist blev ophavsmand til et betydeligt antal populære melodier og musicals, ligesom han skrev musikken til mange Hollywood-film.

Et stort opbud af korsangere og en scenografisk overdådighed prægede perioden, som bl.a. inkluderede musicals som Irving BerlinsAnnie Get Your Gun (1946), Frank LoessersGuys & Dolls (1950), Alan J. Lerners (1918-86) og Frederick Loewes (1956) My Fair Lady samt Leonard Bernsteins West Side Story (1957).

Senere inspirerede det moderne teaters virkemidler iscenesættelsen af fx Fred Ebbs (1932-2004) og John Kanders (f. 1927) Cabaret (1966) med dens fortællemæssige og sceniske spring i tid og sted. I 1968 markerede Galt MacDermots (f. 1928), Gerome Ragnis (1942-91) og James Rados (f. 1939) forestilling Hair et brud i genrens udvikling med dens inddragelse af rockmusik.

Fra 1970 og frem udvikledes i London den moderne musical, der hverken rummer dialog eller den traditionelle happy end. Drivkraften var Andrew Lloyd Webber, der med forestillinger som Jesus Christ Superstar (1971), Evita (1978), Cats (1981) og Phantom of the Opera (1986) førte musicalen nærmere operaens form, understregede det sceniske element og introducerede kontroversielle personer som heltefigurer. Mytiske fortællinger i spektakulære iscenesættelser, præget af den teknologiske udvikling, er karakteristisk for den moderne musical.

Med Webbers og franskmændene Alain A. Boublils (f. 1941) og Claude-Michel Schönbergs (f. 1941) forestillinger, bl.a. Les Misérables (1980) og Miss Saigon (1989), har genren nået en hidtil uset popularitet og global udbredelse; ABBAs mandlige medlemmer Björn Ulvaeus og Benny Andersson har stået bag Chess (1984, med Tim Rice) og Mamma Mia! (1999), der senere blev filmatiseret (2008). I Danmark har forestillinger som Skatteøen (1986) og Cyrano (1992), begge med musik af Sebastian, samt Atlantis (1993) været eksempler på dette.

Se også showdans og musikdramatik.

Film

Musical. Pressefotografering ved lanceringen af musicalen BE-BOP-A-LULA i 2007 med bl.a. Peter Belli.

Musical. Pressefotografering ved lanceringen af musicalen BE-BOP-A-LULA i 2007 med bl.a. Peter Belli.

Musicalen slog igennem som en hovedsagelig amerikansk filmgenre efter tonefilmens fremkomst i slutningen af 1920'erne og havde sin storhedstid 1930-60. De første filmmusicals, fx Charles F. Reisners (1887-1962) The Hollywood Revue of 1929 (1929) og John Murray Andersons (1886-1954) The King of Jazz (1930), bestod ofte af en række enkeltnumre med kendte kunstnere fra filmens, varietéens, teatrets og radioens verden.

Tidligt blev også operetter, fx The Merry Widow (1934, Den glade Enke), instrueret af Ernst Lubitsch og med Maurice Chevalier og Jeanette MacDonald, samt Broadway-musicals filmatiseret. Med Busby Berkeleys koreografi til film som Gold Diggers of 1933 (1933, Gold Diggers) og 42nd Street (1933, 42. Gade) fik filmmusicalen en mere selvstændig form med moderne, jazzet underholdningsmusik, stepdans og ekstravagante ensemblenumre. Højdepunkter i 1930'erne var bl.a. Top Hat (1935) og Swing Time (1936), instrueret af hhv. Mark Sandrich (1900-45) og George Stevens, hvor Fred Astaire og Ginger Rogers dannede par.

Med producenten Arthur Freed (1894-1973) som samlingspunkt fra 1939 indtil slutningen af 1950'erne stod filmselskabet MGM for nogle af genrens klassikere. Det gælder fx Victor Flemings (1843-1949) The Wizard of Oz (1939, Troldmanden fra Oz), der gjorde Judy Garland til filmstjerne, Vincente MinnellisAn American in Paris (1951, En amerikaner i Paris), Gene Kellys og Stanley DonensSingin' in the Rain (1952, Syng i sol og regn), begge med Gene Kelly i hovedrollen, og Minnellis The Band Wagon (1953, Let på tå) med Fred Astaire.

Fra tiåret omkring 1960 huskes især filmatiseringer af store teatermusicals som Joshua Logans (1908-88) South Pacific (1958), Robert WisesWest Side Story (1961), George CukorsMy Fair Lady (1964) og Wises The Sound of Music (1965).

Af de få musicals, der er produceret efter 1970, er de fremtrædende især Bob Fosses filmudgave af Cabaret(1972) samt filmatiseringerne af de nye rockmusicals, fx Milos FormansHair (1979), og britiske teatermusicals som Norman Jewisons Jesus Christ Superstar (1973) og Alan ParkersEvita (1996). Hertil kommer tegnefilm fra Disney-koncernen, fx The Beauty and the Beast (1991, Skønheden og udyret), som også kan betragtes som musicals.

Af de få ikke-amerikanske musicals kan nævnes den tyske Der Kongreß tanzt (1931, Kongressen danser), instrueret af Erik Charell, samt de franske Sous les toits de Paris (1930, Under Paris' tage), instrueret af René Clair, og Les Demoiselles de Rochefort (1967, Pigerne fra Rochefort), instrueret af Jacques Demy. Til de få egentlige danske filmmusicals hører Torben Anton SvendsensMød mig på Cassiopeia (1951) med musik af Kai Normann Andersen.

Udvalgte musicals
teater-versiontitelmusiktekstfilmversioninstruktion
1927
Show BoatJerome KernOscar Hammerstein II1929Harry A. Pollard
1936James Whale
1951George Sidney
42nd StreetHarry WarrenBradford Ropes & Rian James1933Lloyd Bacon
Top HatIrving BerlinAlexander Faragó & Karl Noti1935Mark Sandrich
The Wizard of Oz (Troldmanden fra Oz)Harold Arlen & Herbert StothartL. Frank Baum & Noel Langley1939Victor Fleming
1943Oklahoma!Richard RodgersOscar Hammerstein II1955Fred Zinnemann
1946Annie Get Your GunIrving BerlinH. & D. Fields1950George Sidney
1949South PacificRichard RodgersOscar Hammerstein II1958Joshua Logan
An American in Paris (En amerikaner i Paris)George GershwinAlan Jay Lerner1951Vincente Minnelli
Singin' in the Rain (Syng i sol og regn)Navio Herb Brown & Lennie HaytonBetty Comden & Adolph Green1952Stanley Donen & Gene Kelly
1950Guys & DollsFrank LoesserAbe Burrows & Jo Swerling1955Joseph L. Mankiewicz
1956My Fair LadyFrederick LoeweAlan Jay Lerner1964George Cukor
1957West Side StoryLeonard BernsteinA. Laurents & Steven Sondheim1961Jerome Robbins & Robert Wise
1959The Sound of MusicRichard RodgersOscar Hammerstein II1965Robert Wise
1964Fiddler on the Roof (Spillemand på en tagryg)J.BockL. Stein1971Norman Jewison
1966CabaretJ. KanderF. Ebb & J. Masteroff1972Bob Fosse
1968HairGalt MacDermotGerome Ragni & James Rado1979Milos Forman
1971Jesus Christ SuperstarAndrew Lloyd WebberTim Rice1973Norman Jewison
1972GreaseJ. Jacobs & W. CaseyJ. Jacobs & W. Casey1978Randal Kleiser
1976A Chorus LineMarvin HamlischE. Kleban, N. Dante & J. Kirkwood1985Richard Attenborough
1978EvitaAndrew Lloyd WebberTim Rice1996Alan Parker
1981CatsAndrew Lloyd WebberT.S. Eliot
1983La Cage aux follesJ. HermanJ. Herman & H. Fierstein1978Edouard Molinaro
1996Mike Nichols
1985ChessBenny AnderssonTim Rice & Björn Ulvaeus
1980Les MisérablesClaude-Michel SchönbergAlain Boublil1995John Caird & Trevor Nunn (Les Misérables in Concert)
1986The Phantom of the OperaAndrew Lloyd WebberC. Hart & Stilgoe2004Joel Schumacher
1989Miss SaigonClaude-Michel SchönbergAlain Boublil & R. Maltby jr.
1994The Beauty and the Beast (Skønheden og udyret)Alan MenkenHoward Ashman, Tim Rice & Linda Woolverton1991Gary Trousdale & Kirk Wise (tegnefilmudgaven)

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Eigtved, Palle Schantz Lauridsen: musical i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128702