Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

middelalderen - teater

Oprindelig forfatter Holm Seneste forfatter Redaktionen

Middelalderen var en periode uden teaterbygninger; teater indgik generelt i andre, overordnede sammenhænge, religiøse eller verdslige. Det religiøse drama var forkyndende og opbyggeligt. Det opstod først i 900-t., da troper (dvs. indskud) i liturgien anskueliggjorde påskeunderet i form af en kort dialog mellem Mariaerne og englen ved den tomme grav, i symbolsk og stiliseret fremførelse.

I Norden kendes et sådant påskespil fra Linköping fra 1100-t. Der er inden for det religiøse drama tale om et betydeligt europæisk enhedspræg. Også juleliturgien skabte dramatiserede optrin. Udviklingen gik i retning af, at spillene flyttedes ud af kirken, først foran facaden, siden til fx torvet; at de gradvis gik fra latin til folkesproget; at de overgik fra at have gejstligheden til at have borgerne som optrædende, ofte de lokale håndværkergilder; og at en robust realisme i virkemidlerne afløste den liturgiske stilisering.

Således skabtes mysteriespil, bibelske cyklusser, der kunne gå fra skabelsen til dommedag og strække sig i dagevis. Et af de ældste, Mystère d'Adam, er fra det sene 1100-t. Hertil kom mirakel- og helgenspil, som beskrev de helliges undere og levned. Det danske spil om Hellig Hertug Knud, ca. 1470, der handler om mordet på Knud Lavard, er et helgenspil, men uden den mirakuløse dimension. Senmiddelalderen introducerede moraliteten, hvor personifikationer af gode og onde kræfter kæmper om mennesket.

Annonce

Opsætningerne af spillene var kraftpræstationer for de lokale samfund og derfor ikke altid årlig tilbagevendende. Den typiske opbygning var simultanscenen, hvor alle spillets lokaliteter: Himmel, Jerusalem, Helvede osv., var til stede hele tiden, enten placeret på linje over for publikum eller rundt omkring, så tilskuerne flyttede sig efter spillet. En særlig form, som især fandtes i England, var pageants, scener monteret på vogne.

Uden for den religiøse regi var et mylder af gøglere, der optrådte med sang, musik, akrobatik samt monologer og farcer. Lægmænd kunne være organiseret i narreselskaber, der præsenterede satirisk-groteske forestillinger.

Et tidligt verdsligt drama er Adam de la HallesJeu de la feuillée (ca. 1276), knyttet til en ikke-kirkelig årstidsfest. De professionelle gøglere var nærmest retsløse; i Norden gør fx en passus i Västgötalagen sidst i 1200-t. overgreb mod dem straffri. Både det religiøse og det groteske teater blev i store træk standset i midten af 1500-t.

Læs mere om middelalderen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Holm: middelalderen - teater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125169