Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Italien - teater

Oprindelig forfatter Holm Seneste forfatter Redaktionen

Italien. Piccolo Teatro di Milano har fra sin åbning i 1947 været kendetegnet af et højt kunstnerisk niveau i instruktion og scenografi. Instruktøren Giorgio Strehler har været den drivende kraft. En del af hans projekter er klassikere i nytolkning, ofte Brecht-inspireret. Strehlers Goldoni-opsætninger blev banebrydende. Her er det Klammeri i Chiozza (1964) i Luciano Damianis scenografi, en poetisk forenklet realisme. Komedien udspiller sig blandt fiskere i den venetianske lagune.

Italien. Piccolo Teatro di Milano har fra sin åbning i 1947 været kendetegnet af et højt kunstnerisk niveau i instruktion og scenografi. Instruktøren Giorgio Strehler har været den drivende kraft. En del af hans projekter er klassikere i nytolkning, ofte Brecht-inspireret. Strehlers Goldoni-opsætninger blev banebrydende. Her er det Klammeri i Chiozza (1964) i Luciano Damianis scenografi, en poetisk forenklet realisme. Komedien udspiller sig blandt fiskere i den venetianske lagune.

De middelalderlige bibelske spil, laude, fremført af lægmænd, fik i 1400-1500-t. en mere spektakulær udvikling i sacre rappresentazioni, en genre, som efterhånden også behandlede verdslige temaer. Fra renæssancen blev Italien foregangslandet med hensyn til scenografi, sceneteknik og teaterbygninger. I Sebastiano Serlios Secondo libro di prospettiva (1545, da. Anden bog om perspektivet) formuleredes perspektiv-scenografiens principper og typer. Den antikke inspiration slog blandt andet igennem i indretningen af Palladios og Scamozzis Teatro Olimpico i Vicenza, opført af et akademi og indviet 1585. I det fyrstelige Teatro Farnese i Parma, indviet 1628, sås en U-formet tilskuersal og kulissescene med perspektiv; gulvet i salen kunne stadig inddrages til optræden. Med indførelsen af parterret var teatersalen all' italiana fuldbyrdet, ikke mindst i de venetianske operateatre fra 1600-t. med loger i hesteskoform på etagerne.

Renæssancens humanistiske drama influerede på figurgalleri og intriger i den improviserede maskekomedie, commedia dell'arte, der var et professionelt skuespillernes teater, opstået i midten af 1500-t. Et opgør med maskerne gennemførtes i 1700-t. af Carlo Goldoni, som skabte gennemskrevne komedier af betydelig psykologisk realisme. 1800-t. var domineret af de store skuespillere, ofte samtidig capocomici, trupledere, samt af diskussionen mellem den traditionelle struktur, turnéselskabet, og idéen om det faste teater.

Konventionelt regnedes teatret for en lidt sekundær kunstart. Futuristerne og siden Pirandello søgte i 1900-t.s første del på forskellig vis at tilføre det "kunstneriske" kvaliteter. Med oprettelsen af det dramatiske akademi 1935 modificeredes strukturen med de omrejsende familieselskaber. Først 1947 fik Italien, hvad der minder om en nationalscene, Piccolo Teatro di Milano, grundlagt af Giorgio Strehler og Paulo Grassi (1919-81) ud fra intentionen om at bringe kvalitet til den brede befolkning. Projektet var offentligt subventioneret og stationært, og det dannede forbillede for en række teatri stabili i de følgende år.

Annonce

I 1960'erne tog en neoavantgarde bl.a. arven op fra futuristerne med Carmelo Bene (f. 1937) som et centralt navn. 1970'erne lancerede dels politiske teatergrupper med Dario Fo som frontfigur, dels eksperimenterende grupper med impulser fra bl.a. Odin Teatret i Holstebro. Et vist statsligt subventioneringssystem eksisterer i Italien, men området er præget af manglende lovgivning.

Læs mere om Italien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Holm: Italien - teater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100083