Hilmar Thate, f.17.4.1931, tysk skuespiller. Thate, der var uddannet på teaterskolen i Halle, var 1959-70 en af hovedkræfterne i Berliner Ensemble under Helene Weigels ledelse. Ved adskillige lejligheder spillede han med ungdommelig autoritet over for den jævnaldrende, mere manierede Ekkehard Schall, fx som Givola i Arturo Ui (1959) og Aufidius i Coriolan (1964).

Thate udviklede sig også som fremragende formidler af sange af Bertolt Brecht og Hanns Eisler, både på scenen (Die Tage der Commune, 1962, og Die Mutter, 1967) og på plade. 1970 skiftede han til Volksbühne under Benno Besson og spillede i 1972 Richard III Deutsches Theater.

Sammen med sin hustru, skuespilleren Angelica Domröse (f. 1944), der især var og er populær som Paula i kultfilmen Die Legende von Paul und Paula (1972), protesterede Thate, der også selv var bredt kendt fra film og tv, i 1976 mod DDR-regeringens udvisning af Wolf Biermann og blev udsat for chikane.

I 1980 søgte og fik ægteparret udrejsetilladelse til Vestberlin, hvor Thate i 1981 fik en hovedrolle i Peter Zadeks Fallada-forestilling Jeder stirbt für sich allein på Schiller-Theater, medvirkede i Rainer Werner Fassbinder-filmen Die Sehnsucht der Veronika Voss (1982) og spillede Sganarell i Ingmar Bergmans iscenesættelse af Don Juan ved festspillene i Salzburg (1983).

I slutningen af 1980'erne optrådte han og Domröse sammen i flere George Tabori-opsætninger i Wien, ligesom de i 1986 dannede par i Hvem er bange for Virginia Woolf? i Vestberlin. Hilmar Thate, der altid har været kritisk i sit valg af roller, har i de senere år haft vanskeligt ved at gøre sig gældende i et omfang, der yder hans format retfærdighed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig