Faktaboks

Alexander Moissi

på albansk Aleksandër Moisiu, på italiensk Alessandro Moissi

Født
2. april 1880, Trieste i det daværende Østrig-Ungarn, nu Italien
Død
22. marts 1935, Wien
Alexander Moissi.
Alexander Moissi som Shakespeare's Hamlet på Deutsches Volkstheater i Wien, 1925. Foto af Grete Colliner (1892-1933).

Alexander Moissi var en albansk-østrigsk skuespiller. Efter sit gennembrud som Elias i Bjørnstjerne Bjørnsons Over Evne II i 1903 kom Moissi til Berlin, hvor han blev en af sin generations førende skuespillere.

Han spillede på nerver og temperament, men med en ironisk distance, der gav hans kunst selvrefleksionens præg.

Alexander Moissi spillede bl.a. Hamlet og Ødipus hos den østrigske sceneinstruktør Max Reinhardt. I 1922 optrådte han i Danmark, bl.a. som Osvald i Henrik Ibsens Gengangere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig