Provincetown Players, amerikansk teatergruppe, som 1916 begyndte at spille i den lille by Provincetown, Massachusetts, bl.a. den første opførelse af et stykke af Eugene O'Neill. Gruppens formål var at give "American playwrights a chance to work out their ideas in freedom". De gæstespillede samme år i New York, som de senere flyttede til. Gruppens betydning udspringer især af O'Neills tætte tilknytning til den; frem til 1929, da gruppen opløstes, stod den for de fleste produktioner af hans stykker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.