Faktaboks

Lee Strasberg
Født
1901
Død
1982

Lee Strasberg, egl. Israel Strasberg, 1901-1982, amerikansk skuespiller, instruktør og pædagog; født i Østrig-Ungarn, 1909 emigreret til USA.

Strasberg blev uddannet i New York af nogle af Stanislavskijs tidligere medarbejdere og debuterede som skuespiller 1925 og som instruktør 1931.

Afgørende betydning for skuespilleres stil på teater og film fik han gennem sin udvikling af Method Acting som leder og pædagog ved Actors' Studio 1948-82. The Method byggede på Stanislavskijs system. 1969 grundlagde Strasberg i New York og Hollywood The Lee Strasberg Institute of Theatre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig