Anne Oldfield, 1683-1730, britisk skuespiller, kendt for sin skønhed, sit vid og sin enestående diktion. Hun vandt store sejre som tragedienne, men foretrak komedien. Dramatikeren George Farquhar (1678-1707) fik hende 1699 knyttet til Drury Lane, hvor hun 1706 spillede i hans The Recruiting Officer og 1707 i The Beaux' Stratagem. Efter over 30 år ved Drury Lane blev hun trods to illegitime sønner som den første skuespiller bisat i Westminster Abbey.
Anne Oldfield
Faktaboks
Anne Oldfield
- Født
- 1683
- Død
- 1730
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.