Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peggy Ashcroft

Oprindelig forfatter VKjP Seneste forfatter Redaktionen

Peggy Ashcroft, 1907-1991, engelsk skuespiller, gennem et halvt århundrede en institution i britisk teater. Ashcroft debuterede i 1926 i Birmingham. Fra 1932 var hun jævnligt tilknyttet ensemblet på Old Vic; allerede i første sæson spillede hun ti hovedroller i opsætninger af bl.a. Shakespeare, Sheridan og Shaw. Ashcrofts format viste sig i de store klassiske roller, hvor hun ofte havde John Gielgud som partner; spændvidden sås i den nye internationale dramatik af fx Beckett, Pinter og Duras. I sine seneste år vandt Ashcroft verdensberømmelse i tv-serier og filmroller, og hun fik en Oscar for rollen som Mrs. Moore i David Leans A Passage to India (1984, Vejen til Indien).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viggo Kjær Petersen: Peggy Ashcroft i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40854