Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vivica Bandler

Oprindelige forfattere ChrL og HLyd Seneste forfatter Redaktionen

Vivica Bandler, 1917-2004, finsk-svensk instruktør og teaterchef. Efter teaterstudier i Frankrig hos bl.a. Louis Jouvet og Jean-Louis Barrault fik Vivica Bandler sin instruktørdebut på Svenska Teatern i Helsinki i 1947.

Fra åbningen af avantgardescenen Lilla Teatern i 1955 frem til 1967 var hun leder og instruktør, og hun introducerede her ny europæisk dramatik samt nye finske navne som Bo Carpelan, Henrik Tikkanen og Tove Jansson.

1969-80 var hun chef for Stockholms Stadsteater, som i denne periode blomstrede op, bl.a. med en række delvis selvstændige forsøgsscener. Vivica Bandler var formand for Svensk Teaterunion/ITI 1979-92 og var 1989-96 kunstnerisk leder af Tammerfors Internationale Festival.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Ludvigsen, Henrik Lyding: Vivica Bandler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43760