Jarl Kulle var en svensk skuespiller. Kulle spillede fra 1946 på Dramaten i Stockholm, bl.a. i O'Neills Lang dags rejse mod nat (1956, 1988) og Kong Lear (1984). 1963-82 optrådte han veloplagt, ofte vittigt og charmerende på mange andre teatre i bl.a. musicals, fx som professor Higgins i My Fair Lady (1959, 1977) og som popidolet Billy Jack i Ernst Bruun Olsens Teenagerlove (1963), samt på film, bl.a. som Gustaf Adolf Ekdahl i Ingmar Bergmans Fanny och Alexander (1982) og i Bokhandlaren som slutade bada (1969), som han selv instruerede. Han havde desuden en rolle i Gabriel Axels Babettes gæstebud (1987). Kulle satte sit talents elegante, ironisk distingverede særpræg på utallige karakterroller og spillede i 1990'erne på Dramaten stykker af Molière, Ibsen og Tjekhov.
Jarl Kulle
Faktaboks
Jarl Kulle
- Født
- 28. februar 1927, Ekeby, Sverige
- Død
- 3. oktober 1997, Bergshamr, Sverige
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.