Faktaboks

Claes Gill
Født
13. oktober 1910, Odda, Norge
Død
11. juni 1973, Norge
Claes Gill
Af /Nasjonalbiblioteket.
Licens: CC PDM

Claes Gill var en norsk forfatter, skuespiller og instruktør. Efter et omtumlet liv som bl.a. hvalfanger, spiller og bums i Amerika blev han en feteret kulturpersonlighed, først som ophavsmand til to eksklusive digtsamlinger, Fragment av et magisk liv (1939) og Ord i jærn (1942). De blev milepæle i moderne norsk lyrik ved deres retoriske fantasi, der skiller og samler sproget i særegne billeder og egensindig rytmik.

Efter 2. Verdenskrig fik Gill især teatret som arbejdsfelt som skuespiller, instruktør og teaterchef, bl.a. i Stavanger, Oslo og Odense, med store roller i norsk og internationalt repertoire. På Odense Teater spillede han bl.a. titelrollen i den danske førsteopførelse af Brechts Galileis liv (1960).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig