Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jean Vilar

Oprindelig forfatter Holm Seneste forfatter Redaktionen

Jean Vilar, 1912-1971, fransk skuespiller, instruktør og teaterleder. Vilar, som var præget af bl.a. Charles Dullin, var fra 1947 til sin død leder af teaterfestivalerne i Avignon. Som en af tidens betydeligste instruktører blev han 1951 chef for Théâtre National Populaire, som han ledede frem til 1963. Hans iscenesættelser var præget af dristig enkelhed; ofte var det klassikere, men også nyere dramatikere som Brecht og Sartre. Han stod for en kulturpolitisk idé om at formidle et kvalitetsrepertoire til den brede befolkning. Vilar spillede flere hovedroller i sine egne opsætninger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Holm: Jean Vilar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180131