Faktaboks

Peter Brook

Peter Stephen Paul Brook

Født
21. marts 1925, London, England
Død
2. juli 2022, Paris, Frankrig
Peter Brook

Peter Brook.

Peter Brook
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Peter Brook var en britisk teater- og filminstruktør, der med sine klassikerfornyelser og sin tværkulturelle teaterpraksis var en af 1900-tallets indflydelsesrige europæiske instruktører.

Brook debuterede i 1943 og markerede sig tidligt som Shakespeare-iscenesætter. I 1968 publicerede han sine teaterteoretiske tanker i The Empty Space (dansk Det tomme rum, 1988), hvori han tager afstand fra vor kulturs stivnede teatersyn. Fra 1970 havde Peter Brook sin kunstneriske base i Bouffes-du-Nord i Paris med oprettelsen af Centre international de recherches théâtrales, som med skuespillere fra hele verden udgør en enestående eksperimenterende og antropologisk teaterpraksis.

Karakteristisk for hans forestillinger er det filmiske forløb og det kropslige udtryk, sådan som det kunne ses i opsætningerne af Kirsebærhaven (1981) og det indiske heltedigt Mahabharata (1985), der på sin verdensturné bl.a. gæstede Østre Gasværk Teater i København med den ni timer lange forestilling.

I 1990'erne fortsatte Brook som instruktør sin interesse for opera med bl.a. Don Giovanni (1998), og han skabte en ny forestilling af The Tragedy of Hamlet (2000).

Selvbiografien The Shifting Point fra 1988 blev fulgt op af Threads of Time (1998).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig