Faktaboks

Joan Plowright
Født
1929

Joan Plowright, f. 1929, britisk skuespiller, som efter debut i 1951 markerede sig stærkt i værker af den nye bølge af dramatikere, bl.a. Arnold Weskers Livets rødder (1959) og John Osbornes Entertaineren (1960).

Joan Plowright spillede også klassiske roller på landets førende scener fra Old Vic Theatre over Royal Court Theatre til det ny National Theatre, hvor hun blev fast tilknyttet det første ensemble s.m. sin mand, Laurence Olivier. Hun har tillige virket som instruktør og gæstespillet i USA samt medvirket i en lang række film og tv-dramaer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig