Yasmina Reza er en fransk forfatter, skuespiller og dramatiker.
Yasmina Reza vakte opmærksomhed med skuespillet Conversations après un enterrement (1987, Samtaler efter en begravelse), som indbragte hende flere priser. Internationalt gennembrud fik Reza med Art (1994), der som Kunst blev opført i 1998 på Det Ny Teaters Sceneriet og siden på flere scener og på turné.
Hun blev introduceret i Danmark af Radioteatret i 1997 med Tilfældets mand, som året efter blev opført på Husets Teater som Den tilfældige mand.
Yasmina Rezas dramatik har en intim tone med en drilagtig ubestemmelighed personerne imellem. I 2002 opførte Det Kongelige Teater hendes Liv x 3 (2000).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.