• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helene Weigel

Oprindelig forfatter Kvam Seneste forfatter Rasmus Löb

Helene Weigel, 1900-1971, tysk skuespiller og teaterleder, født i Wien. Siden sin debut i 1918 var hun en talentfuld ekspressionistisk aktør, men mødet med Bertolt Brecht, som hun giftede sig med 1928, førte til en ændring af hendes spillestil. Intensiteten var den samme, men ved ikke længere at lade sin egen identitet forsvinde bag rollen formåede hun at få dialektikken i figurerne frem og skabe den kritiske distance, som Brechts episke teater kræver. Under hendes og Brechts eksil i Danmark spillede hun i 1938 hovedrollen i Fru Carrars geværer i København. Til hendes glansroller hører iøvrigt Die Mutter (første gang 1932) og Mutter Courage, som hun spillede første gang i Østberlin 1949, og som blev optakten til Berliner Ensemble. Efter Brechts død 1956 var hun i ledelsen af Berliner Ensemble og satte her sit præg. Enkelte af hendes roller er fastholdt på film.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kela Kvam: Helene Weigel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182170