• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gordon Craig

Oprindelig forfatter VBech Seneste forfatter Redaktionen

Gordon Craig s udkast til åbningsscenen i Ibsens Kongsemnerne ved opsætningen på Det Kgl. Teater i 1926, udgivet i bogen A Production 1926 (1930). Det var dette udkast, der kom til at danne grundlag for sceneopbygningen.

Gordon Craig s udkast til åbningsscenen i Ibsens Kongsemnerne ved opsætningen på Det Kgl. Teater i 1926, udgivet i bogen A Production 1926 (1930). Det var dette udkast, der kom til at danne grundlag for sceneopbygningen.

Gordon Craig, 1872-1966, britisk instruktør, scenograf og teaterteoretiker. Gordon Craig var oprindelig skuespiller. Han reagerede imod, at teatret var domineret af ordet og realismens virkelighedsefterligning.

Hans ideal var en sammensmeltning af aktion, scenebillede, lys, farve, rytme og bevægelse undfanget af én person: sceneskaberen. Skuespilleren så han som et scenisk element, som han døbte Übermarionette.

Som for symbolisterne var hensigten at gengive værkets indre idé. Disse idealer blev kun afprøvet ganske få gange, bl.a. i 1912 i Moskva med Hamlet og i 1926 i København med Ibsens Kongsemnerne.

Annonce

Men Gordon Craigs teorier fik gennem publikationer som On the Art of the Theatre (1911), Towards a New Theatre (1913) og tidsskriftet The Mask (1908-29) stor betydning for det moderne teater. Sammen med Adolphe Appia har han præget opfattelsen af scenens rum og lys.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: Gordon Craig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59511