• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ingrid Bergman

Oprindelig forfatter AJer Seneste forfatter Redaktionen

Ingrid Bergman. Plakat til filmen Casablanca med Ingrid Bergman og Humphrey Bogart.

Ingrid Bergman. Plakat til filmen Casablanca med Ingrid Bergman og Humphrey Bogart.

Ingrid Bergman, 29.8.1915-29.8.1982, svensk skuespiller. Ingrid Bergman var elev på Dramaten i 1933 og filmdebuterede i 1935 i filmen Munkbrogreven, og hendes rolle i Gustaf Molanders Intermezzo (1936) fik producenten David O. Selznick til at overtale hende til i 1939 at flytte til Hollywood for at genindspille filmen. Ingrid Bergman, hvis mor var tyskfødt, indlagde dog forinden et intermezzo i Berlin, hvor hun indspillede et upolitisk melodrama, Die vier Gesellen (1938, De fire Kammerater).

Ingrid Bergman blev en fejret stjerne i 1940'ernes Hollywood, hvor hun brillerede i film som Casablanca (1943), For Whom the Bell Tolls (1943, Hvem ringer klokkerne for?) og Gaslight (1944, Gaslys), for hvilken hun fik en Oscar, samt i Alfred Hitchcocks Spellbound (1945, Troldbunden) og Notorious (1946, Berygtet).

Det vakte umådelig forargelse i USA, da hun i 1949 brød med sit image som ærbar hustru og mor og forlod sin svenske ægtemand (lægen Petter Lindström) og deres datter til fordel for den italienske instruktør Roberto Rossellini. For ham indspillede hun bl.a. de først stærkt kritiserede, siden berømmede film Stromboli (1949) og Viaggio in Italia (1953).

Annonce

Ingrid Bergmann blev taget til nåde igen af den amerikanske filmindustri og offentlighed med sin Oscarbelønnede rolle i Anastasia (1956), men arbejdede hovedsagelig i Europa, hvor hun i 1956 var med i Jean Renoirs Elena et les Hommes (Elena og mændene). I 1958 giftede hun sig med den svenske teaterforlægger og producent Lars Schmidt (1917-2009).

I den sidste del af sin karriere optrådte Bergman især på teater og tv; hendes mindeværdige filmarbejde omfatter fx Cactus Flower (1969, Kaktusblomsten), Murder on the Orient Express (1974, Mordet i Orient-ekspressen), der atter indbragte hende en Oscar, og i den Oscar-nominerede store rolle over for Liv Ullmann i Ingmar Bergmans mor/datter-drama Höstsonaten (1978).

Ingrid Bergmann sluttede sin karriere i 1982 på smukkeste vis med titelrollen i tv-serien A Woman called Golda (om Israels ministerpræsident). Hendes datter med Rossellini, fotomodellen Isabella Rossellini, brød igennem som filmskuespiller i 1980'erne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Jerslev: Ingrid Bergman i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46023