• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eleonora Duse

Oprindelig forfatter Holm Seneste forfatter Redaktionen

Eleonora Duse, 1858-1924, italiensk skuespiller. Hun kom fra en familie af omrejsende skuespillere og udviklede sig til periodens største tragedienne i konkurrence med Sarah Bernhardt, men i en mere følsom og afdæmpet spillestil. Hun søgte en poetisk sandhed i sine roller. Hendes internationale ry slog igennem i 1890'erne med en række turnéer. Omkring århundredskiftet var hendes karriere især koncentreret om d'Annunzios poetiske dramaer; siden tolkede hun en række af Ibsens kvindeskikkelser, bl.a. Rebekka i Gordon Craigs symbolistiske opsætning af Rosmersholm (1906).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Holm: Eleonora Duse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67282