Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ariane Mnouchkine

Oprindelig forfatter Heed Seneste forfatter Redaktionen

Ariane Mnouchkine, f. 1939, fransk instruktør og kunstnerisk leder af Théâtre du soleil, dannet 1964.

Théâtre du soleil blev kendt for sine totalteateropsætninger, bl.a. 1789 og 1793 om Den Franske Revolution, og for filmen om Molière (1976-77).

Siden 1970 har gruppen spillet på Cartoucherie de Vincennes uden for Paris.

Annonce

Ariane Mnouchkine har udviklet en personlig stil, inspireret af bl.a. orientalsk teater. Hendes mål har været at arbejde med historien, hvilket har ført dels til nyfortolkninger af bl.a. Aischylos og Shakespeare, dels til nye stykker om vor tids historie, fx Mephisto (1979) og L'Indiade (1988). Under en gæsteoptræden i 1996 i København opførte Mnouchkine Tartuffe.


Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven Åke Heed: Ariane Mnouchkine i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126402