Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Georges Pitoëff

Oprindelig forfatter BL-M Seneste forfatter Redaktionen

Georges Pitoëff, russ. Zjorzj Pitojev, 1887-1939, russisk-fransk skuespiller, sceneinstruktør og teaterleder. Fra 1918 virkede han i Paris med sin egen trup, hvor hans kone, Ludmilla (1895-1951), var ledende skuespiller. Han fik stor indflydelse på fransk teater, ikke mindst i perioden på Théâtre des Mathurins 1924-39 ved at spille udenlandsk dramatik som Shakespeare, Ibsen, Strindberg, Tjekhov, Shaw, Pirandello mfl. og franske fornyere som Claudel, Cocteau og Anouilh. Hans teater var præget af suggestiv enkelhed med skuespillerens sceniske nærvær som det centrale. Han var medlem af det teatermæssige samarbejdsorgan Kartellet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Georges Pitoëff i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142291