Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

soffit

Oprindelig forfatter VBech Seneste forfatter Redaktionen

soffit, teaterdekoration i form af korte stofbaner, der hænger ned fra sceneloftet og rækker tværs over spillepladsen fra den ene sidekulisse til den anden. Soffitterne lukker for indkig til loftet og dets maskineri (se snoreloft) og til herserne (ovenlyset); de kan være neutrale, dvs. sorte, eller en del af den egentlige dekoration som fx loft eller himmel. Se også kulisse.

Ordet soffit kommer af italiensk soffitto '(et rums) loft', af latin suffictus, perf.part. af suffigere 'hænge op (under), sætte fast på'.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: soffit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161882