Faktaboks

Ves Harper
Født
1930
Død
2004

Ves Harper, 1930-2004, dansk scenograf, født i Brasilien og uddannet i Brasilien og USA. Ves Harper begyndte som designer af store fantasifulde kostumer til teater og tv, bl.a. for Alvin Ailey Dance Theatre i 1960'erne.

Han kom til Danmark i 1965, hvor han i samarbejde med produceren Thomas Grimm stod bag en række berømmede tv-producerede balletforestillinger i 1980'erne.

Som scenograf viste han fornem stilfornemmelse og sans for forfaldets skønhed på små som på store scener. Han var med til at grundlægge Teatret ved Sorte Hest i 1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig