• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Steffen Aarfing

Oprindelige forfattere HLyd og VBech Seneste forfatter Redaktionen

Steffen Aarfing, f. 1955, dansk scenograf, uddannet 1974-80 på Kunstakademiets Arkitektskole. Sammen med teatermanden Ebbe Langberg skabte Steffen Aarfing Rialto Teatret og designede scenografien til åbningsforestillingen, Lanford Wilsons Frie børn (1981).

Siden har de fleste københavnske scener og især Aalborg Teater nydt godt af hans skulpturelt funktionelle formsprog og raffinerede farvesans; han har også arbejdet i udlandet.

Af forestillinger kan nævnes Scener fra en henrettelse af Howard Barker (Det Kongelige Teater 1996), København af Michael Frayn (Betty Nansen Teatret 1999), Wolfgang Riehms opera Jacob Lenz (Neue Oper, Wien 2000) og Ligetis opera Le grand macabre (Det Kongelige Teater 2001).

Annonce

Endvidere skabte han scenografien til Ole Bornedals film Jeg er Dina (2002). Sammen med sin samlever, scenografen Marie ì Dali (f. 1965), har han 2003-06 skabt scenografi til hele Richard WagnersNibelungens Ringpå Det Kongelige Teater.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding, Viben Bech: Steffen Aarfing i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185491