Erik Nordgreen, 14.7.1921-23.8.1986, dansk scenograf. Efter debuten i 1942 blev Erik Nordgreen snart en værdsat scenograf, især på Det Ny Teater og Det Kongelige Teater.
Med sine plastiske teatermalerier og arkitektoniske abstraktioner blev han eksponent for den moderne scenografi i dansk teater. Af forestillinger kan nævnes Etudes (1948), Den blå pekingeser (1954), Julius Cæsar (1964) og Den herskende klasse (1970). 1942-52 var han desuden medarbejder ved Tivolis kunstneriske udsmykning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.